Når julefrokosten står for døren enten i privat regi eller i virksomheden, er der tit et festudvalg, der brainstormer og finder på sjove ideer, aktiviteter og generel underholdning til julefrokost. Det kan dog sommetider være svært at finde på underholdende aktiviteter, der både er sjove og får deltagerne til at lære hinanden bedre at kende. Det samme kan gøre sig gældende, når man skal holde en fest. Her kan man også mangle gode ideer til festen, og derfor kommer her 3 sjove ideer til en rigtig god julefrokost eller fest. 

Lær kollegaen eller familien bedre at kende 

Én ud af mange gode ideer til festen handler om, hvordan gæsterne kan lære hinanden bedre at kende.
Der er flere muligheder for at lære din kollega eller familie bedre at kende. Den mest kendte leg er nok ”tip en 13´er”. Her har festudvalget udformet 13 spørgsmål om dine kollegaer eller familie, som du skal gætte rigtigt på. Lige meget om du kender svaret eller ej, er det altid en god måde at lære dine kollegaer eller familie bedre at kende på. 

Lær værten eller værtinden bedre at kende 

Man kan altid lære sin vært eller værtinde lidt bedre at kende med en quiz. Del gæsterne ind i små hold. Udpeg dernæst en quizmaster, der stiller spørgsmål om værterne. Det hold, der har flest rigtige svar, vinder quizzen.   

Lær gæsterne bedre at kende. Som vært eller værtinde til en fest har man mange minder og oplevelser med sine gæster. Disse kan bringes i spil ved, at hver gæst skriver et minde ned, som vedkommende har haft med værten eller værtinden. Alle minder lægges i en skål og læses højt af værten eller værtinden, der skal gætte, hvem mindet handler om. Der kommer mange fine og personlige historier frem, der beriger alle deltagerne til festen.