Kommakrisen raser… heldigvis ikke mere.
Det er som om, at der i den brede offentlighed, i medierne, blandt undervisere og andet godtfolk er konsensus om at bruge grammatisk komma.
De enkle kommaregler, som mange henholder sig til, baserer sig også på det grammatiske komma. Det er ganske enkelt lettere at bruge.
Startkomma og slutkomma
Reelt eksisterer der kun ét kommasystem i Danmark. Men i det system er indbygget en valgfrihed, nemlig at man selv bestemmer, om man vil sætte komma foran ledsætninger.
Kommaet foran en ledsætning kalder man for startkomma – altså det komma, der ”starter” ledsætningen.
- Jeg håber(,) at det går godt til jobsamtalen.
- Han glemte sin taske(,) fordi han blev distraheret.
- Der er ingen(,) som kan sige sig fri for ansvar.
- Jeg gik ned på vejen(,) da bussen nærmede sig.
Kommaerne i de fire sætninger her er startkommaer. De starter en ledsætning. Og det er som sagt valgfrit, om man vil sætte dem.
Det er derimod ikke valgfrit, om man vil sætte slutkomma. Slutkommaet er det komma, man sætter, når man afslutter en ledsætning.
- At det går godt til jobsamtalen, håber jeg.
- Fordi han blev distraheret, glemte han sin taske.
Kommaet efter ledsætningen i de to eksempler er obligatorisk.
Men hvad så i de tilfælde, hvor to ledsætninger følger hinanden i syntaksen? Hvilken regel gælder så?
Spørgsmålet er logisk, for her vil reglen om valgfrit startkomma karambolere med det obligatoriske slutkomma.
- Han glemte sin taske(,) fordi han blev distraheret, da han tog afsted.
Sætningen herover består faktisk af tre sætninger: en hovedsætning og to ledsætninger. Den første ledsætning indledes med ”fordi …”. Her er kommaet valgfrit efter reglen om valgfrit startkomma.
Den næste ledsætning indledes med ”da …” Hvilken regel gælder her? Må man undlade kommaet efter reglen om valgfrit startkomma? Eller skal kommaet være der efter reglen om obligatorisk slutkomma?
Kommaet SKAL sættes. Det skal det altid mellem to ledsætninger. Reglen om komma efter ledsætninger gælder altid.
Startkommaet hierarkiserer informationerne
Der er flere grunde til, at næsten alle sætter startkomma, selv om det er valgfrit, og selv om Dansk Sprognævn anbefaler ikke at sætte startkomma.
For det første er det grammatiske komma med til at strukturere og hierarkisere informationerne i større sætningskomplekser. Startkommaet tydeliggør, hvad der er hovedsætning, og hvad der er underordnet ledsætning. Det peger altså på, hvad der er væsentlig og mindre væsentlig information i sætningen, og det er centralt for læseforståelsen.
Startkommaet er lettere at lære og bruge
Som underviser ved man, at kommatering med startkomma er meget enklere at forklare end kommatering uden.
Elever, både i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet, har ganske enkelt meget svært ved at se det logiske i, at der ikke nødvendigvis skal sættes komma mellem en hovedsætning og en ledsætning i den nævnte rækkefølge, men vender man delene rundt, så ledsætningen står før hovedsætningen, så skal der sættes komma.
Og prøv at forklare en elev i 9. klasse eller 1g, at komma foran ledsætninger er valgfrit, men ikke hvis ledsætningen er led i en anden ledsætning.
Det er meget vanskeligt at forstå.
Det er derimod logisk, at der skal komma mellem alle sætninger, der har et grundled og et udsagnsled – uden undtagelser.
De tommelfingerregler, man kan give usikre komma-sættere, kompliceres også gevaldigt, hvis man ikke bruger startkomma. Et eksempel er reglen om, at der altid skal sætte komma foran hv-ord. Det skal der nemlig, hvis man anvender grammatisk komma. Men hvis man ikke sætter startkommaet, skal der ikke nødvendigvis komma foran hv-ord – men i nogle tilfælde skal der.
Det kan de færreste elever se det logiske i.
Øv dig i grammatisk kommatering
Der findes en del steder på nettet, hvor man kan lære og øve sig i at sætte komma. Nogle sites tilbyder også kommatests, også tests, der meget systematisk træner og forklarer de enkle kommaregler én efter én.
Man kan prøve kommatestene her.
