Hvert år til nytår sætter rigtigt mange mennesker sig for at foretage en eller anden form for ændring i sit liv fra midnat, hvor det nye år starter.

Til tider sætter det til nytårsaften også gang i diskussionen om, hvad er egentlig det rigtige ord? Hedder det nytårsforsæt eller nytårsfortsæt? Det er måske mest den ældre generation, som ikke er i tvivl – og spørgsmålet er også, om man i det hele taget kan sige, at det ene er mere rigtigt end det andet – for sproget udvikler sig jo hele tiden efterhånden som nye ord trænger ind i sproget eller når gamle begreber og ordsprog får ny betydning.

Din nye vane efter nytår er et nytårsforsæt

Vi fortsætter med at grave lidt dybere længere nede, men lad os ikke trække spændingen længere. Det rigtige ord, i hvert fald i betydningen det oprindelige ord, er nytårsforsæt. Det er jo noget nyt, man sætter sig for (forsæt) at gøre (eller stoppe med) efter nytårsaften.

Hvis det hed nytårsfortsæt ville det indikere, at der er noget man fortsætter med efter nytårsaften. Tværtimod er det oftest det stik modsatte der er tilfældet. Hvordan opstår forvirringen så? Det kan der være flere forklaringer på.

Gode grunde til sproglige nydannelser som nytårsfortsæt

Der er mange eksempler på ord og ordsprog, hvor betydningen ændres over tid. For ikke mange år siden vidste man med sikkerhed, at hvis nogen fortalte dig, at du har gjort en anden en bjørnetjeneste, så vidste man at man ikke reelt havde gjort noget godt. En bjørnetjeneste ville være at give en alkoholiker en øl for at hjælpe vedkommendes tørst. Man har måske den bedste hensigt, men i virkeligheden gør man noget skidt for vedkommende.

De seneste par år har en helt ny betydning dog vundet frem. Mange fra den yngre generation vil opfatte ordet bjørnetjeneste som en kæmpetjeneste og udelukkende en positiv ting. På samme måde er bliver nytårsforsæt til nytårsfortsæt i manges ordforråd.

Den menneskelige søgen efter mening i ordene

Det er helt menneskeligt at forsøge at finde mening i ord eller udtryk, som man ikke forstår. Det faktum er en af hovedårsagerne til mange sproglige nydannelser og nye betydninger af ord og udtryk.

Hvis man ikke kender udtrykket en bjørnetjeneste, så er det logisk at tænke at en bjørn er stor – så følgelig må en bjørnetjeneste være en stor tjeneste. Når man støder på udtryk begynder man tit også selv at bruge dem. Her vil det bare være i en forkert eller rettere ny betydning. Med tiden kan den nye betydning blive så udbredt, at den helt overtager den gamle.

På samme måde gælder det, hvis man ikke kender begrebet nytårsforsæt, men bare hører ordet. Fortsæt er et væsentligt mere brugt ord end forsæt, og det er jo ikke fordi den sammensætning slet ikke giver mening. Konsekvensen bliver, at mange hører udtrykket som nytårsfortsæt, og derefter selv bruger det som sådan.

Skal vi tage den sproglige kamp nytårsaften?

For undertegnedes vedkommende er der ingen grund til at være så firkantet med sproget. Formålet med al sprog er at kommunikere, og hvorvidt du siger nytårsforsæt eller nytårsfortsæt, så er ingen i tvivl om hvad du mener, og det må være hovedsagen. Lad endelig ikke den slag sprogligt fnidder ødelægge en god nytårsaften.